Infrarød sauna: temperatur, tid og forskellen fra den traditionelle

En infrarød sauna varmer kroppen frem for rummet. Det er hele forskellen, og det er forklaringen på alt det andet: den lavere temperatur, den kortere opvarmningstid, den almindelige stikkontakt og den helt anden oplevelse.

Her er hvordan den virker, hvad temperaturerne og tiderne skal være, hvad den kan sammenlignet med en traditionel sauna, og hvad man skal kigge efter, hvis man overvejer en.

Sådan virker den

En traditionel sauna varmer luften op med en ovn, og luften varmer så dig. Temperaturen i rummet skal derfor være høj, fordi luft er en dårlig varmeleder.

En infrarød sauna bruger paneler, der udsender infrarød stråling. Strålingen rammer kroppen direkte og omsættes til varme i huden og i vævet lige under. Luften i kabinen behøver derfor ikke være specielt varm, og den ligger typisk mellem 45 og 60 grader mod 70 til 100 i en finsk sauna.

Den lave lufttemperatur er hovedargumentet for mange. Man kan trække vejret uden at det brænder i næsen, man kan sidde længere, og man kan læse eller høre musik imens. For folk, der ikke bryder sig om den finske saunas intensitet, er det ofte forskellen på at bruge den og lade være.

Strålingen inddeles i tre bølgelængdeområder:

Langbølget infrarød er det mest udbredte i hjemmekabiner. Den absorberes i huden og giver en jævn, behagelig varme.
Mellembølget trænger en anelse dybere og bruges i nogle kombinationskabiner.
Kortbølget er den mest intense og bruges typisk i kortere intervaller og i professionelle anlæg.

Kabiner, der dækker alle tre, markedsføres som fuldspektrum. De koster mere, og den praktiske forskel for en almindelig bruger er mindre, end prisen antyder.

Temperatur og tid

Temperatur: 45 til 60 grader er det normale interval. Nogle kabiner kan gå højere, men det går imod hele princippet: er luften meget varm, har man reelt bare en dårlig traditionel sauna.

Opvarmningstid: 10 til 15 minutter. Det er en af de største praktiske forskelle, for en traditionel sauna skal have en halv time til en time.

Varighed: 20 til 45 minutter. Begynd med 15 til 20 og læg til, efterhånden som kroppen vænner sig til det.

Hyppighed: to til fire gange om ugen er det, de fleste lander på. Daglig brug skader ikke raske, men det kræver, at man er opmærksom på væske.

Efter: lad kroppen køle af i eget tempo frem for at gå direkte i koldt brusebad. Et lunkent bad efter et par minutters hvile er nok for de fleste.

Infrarød, finsk sauna og dampbad

De tre former forveksles ofte, og de gør noget forskelligt med kroppen.

Finsk sauna: 70 til 100 grader, meget lav luftfugtighed, ofte med mulighed for at hælde vand på stenene og dermed kortvarigt hæve fugtigheden. Det giver den karakteristiske bølge af intens varme. Sessionerne er korte, typisk 8 til 15 minutter, og man tager flere runder med afkøling imellem.

Dampbad: 40 til 50 grader og næsten hundrede procent luftfugtighed. Den lave temperatur og den høje fugtighed føles mildere for luftvejene, og mange oplever det behageligt ved forkølelse. Til gengæld køler sveden ikke kroppen, fordi den ikke kan fordampe i den mættede luft.

Infrarød: 45 til 60 grader, almindelig luftfugtighed, lang varighed. Varmen føles anderledes: mere som sol på huden end som en varm luftmasse.

Man kan ikke sige, at én er bedre end de andre. De er forskellige oplevelser, og valget handler i høj grad om, hvad man selv kan lide, og hvor længe man vil sidde.

Hvad forskningen siger

Her er det værd at skelne mellem, hvad der er undersøgt, og hvad der bliver påstået.

Det bedst underbyggede handler om traditionel saunabadning. Store, langvarige befolkningsundersøgelser fra Finland har fundet, at hyppig saunabadning hænger sammen med lavere risiko for hjertekarsygdom og lavere dødelighed. Sammenhængen er tydelig og dosisafhængig, altså jo oftere, jo stærkere. Det er observationsstudier, så man kan ikke fastslå årsag, men billedet er konsistent.

Mekanismen menes at ligne let konditionstræning: varmen øger pulsen og udvider blodkarrene, blodtrykket falder midlertidigt, og kredsløbet arbejder. Det er også derfor, en saunatur kan føles anstrengende.

For infrarød specifikt er materialet mindre. Der er studier, der peger på effekt på blodtryk, på oplevet smerte ved visse tilstande, og på restitution efter træning. De er generelt små, og der mangler lange opfølgninger.

Det, der ikke er dokumenteret: at infrarød sauna udrenser tungmetaller eller giftstoffer i nævneværdig grad, at den forbrænder et bestemt antal kalorier, eller at den giver varigt vægttab. Den vægt, der forsvinder under en session, er væske og er tilbage efter et glas vand.

Det, man med rimelighed kan sige: det føles godt, det er afslappende, det er en mild kredsløbsbelastning, og for mange er det en rutine, der gør noget for restitution og søvn. Det er nok til at bruge den, men det gør den ikke til en behandling.

Hvem skal lade være

Graviditet. Forhøjet kropstemperatur frarådes, især tidligt i graviditeten. Tal med jordemoder eller læge.

Hjertekarsygdom, ustabil angina, nyligt hjertetilfælde og ubehandlet forhøjet blodtryk. Varme belaster kredsløbet, og det skal aftales med lægen.

Lavt blodtryk og tendens til at besvime. Rejs dig langsomt, og gå ud, hvis det begynder at snurre.

Feber og akut sygdom. Kroppen er i forvejen i gang med at regulere temperatur.

Alkohol. Kombinationen af varme og alkohol går igen i mange af de alvorlige hændelser i sauna. Det gælder alle saunatyper.

Visse hudlidelser og friske sår. Varme kan forværre inflammation i nogle tilfælde.

Børn. Kortere tid og lavere temperatur, og aldrig alene.

Er man i tvivl, er spørgsmålet til egen læge og ikke til en sælger.

Sådan får du mest ud af en session

Drik et glas vand før. Og hav et med ind.
Gå i bad først. Ren hud sveder bedre, og det er god skik i fællesanlæg.
Tør sveden af undervejs. Et lag sved på huden isolerer og bremser afkølingen.
Sid tæt på panelerne. Infrarød stråling aftager hurtigt med afstanden. I en lille kabine mærkes forskellen mellem at sidde op ad bagvæggen og at sidde fremme.
Vend dig. Panelerne rammer det, de peger på. Skal ryggen også have varme, skal du vende den til.
Afslut roligt. Nogle minutters hvile, derefter et lunkent bad, og så væske.
Læg den efter træning, ikke før. Varme før styrketræning nedsætter præstationen.

Historien: hvordan infrarød kom ind i spaet

Saunaen er tusinder af år gammel i den form, vi kender fra Norden. Den infrarøde kabine er fra det 20. århundrede og har en helt anden oprindelse.

Infrarød varme blev først brugt medicinsk, blandt andet i form af varmelamper til behandling af muskler og led, og i kuvøser til nyfødte. Det var i den sammenhæng, man fik erfaring med, at stråling i bestemte bølgelængder kan varme væv direkte uden at varme luften omkring.

Fra 1960’erne og frem blev princippet sat ind i kabiner, først i Japan og siden i USA og Europa. Gennembruddet i Skandinavien kom langt senere, i løbet af 2000’erne og især i 2010’erne, hvor priserne faldt og kabinerne blev små nok til en almindelig bolig.

Det forklarer den lidt spændte sameksistens, man ind imellem møder: i lande med en stærk saunatradition er den infrarøde kabine blevet mødt med en vis skepsis, fordi den mangler det, mange opfatter som kernen, nemlig stenene, vandet og den fælles ovn. Omvendt har den bragt varmebadning ind i tusindvis af hjem, der aldrig ville have installeret en traditionel sauna.

I et kommercielt spa ser man derfor oftest begge dele. Den infrarøde kabine ligger typisk som en rolig station, man kan bruge længe, mens den finske sauna er det sted, hvor rytmen er varme, køling og gentagelse.

Sådan vurderer du et spa med infrarød

Skal du besøge et sted for at prøve formen, er der nogle ting, der afslører kvaliteten, inden du tager tøjet af.

Hvor mange kabiner er der? En enkelt kabine på et travlt sted betyder ventetid og korte sessioner. Infrarød giver først mening med tid.
Er der et sted at køle af i nærheden? Bruser, kold pool eller adgang til frisk luft.
Hvordan lugter der? En kabine, der ikke luftes ud mellem gæster, kan man mærke med det samme.
Er der håndklæder nok, og er der et sted at lægge dem?
Hvad er temperaturen faktisk? Spørg, eller kig på displayet. Et sted, der kører kabinen på 40 grader for at spare strøm, giver en anden oplevelse end et, der holder 55.
Er der ro? Det er den vigtigste og sværeste at vurdere på forhånd. Et besøg midt på en hverdag siger mere end en lørdag eftermiddag.

Hvis du overvejer at købe en

En infrarød kabine til hjemmet er blevet en almindelig anskaffelse, og der er stor forskel på, hvad man får.

Strøm. De fleste kabiner til en til to personer kører på en almindelig 230 volt-stikkontakt og bruger typisk halvanden til to kilowatt. Det er den store praktiske fordel over en traditionel sauna, som normalt kræver 400 volt og en installation.

Panelerne. Kulfiberpaneler giver en jævn, blød varme fordelt over en stor flade. Keramiske elementer bliver varmere på et mindre område og føles mere punktvist. Antallet og placeringen betyder mere end det samlede wattforbrug.

Træet. Cedertræ og hemlock er de almindelige. Cedertræ dufter og er naturligt modstandsdygtigt; hemlock er neutralt og bedre for dem, der er følsomme over for duft.

Elektromagnetiske felter. Spørgsmålet dukker op i det meste af markedsføringen på området. Kabiner måles og angives ofte som lavemission. Dokumentationen for sundhedsrisici ved niveauerne i en kabine er svag, men vil man alligevel begrænse det, er det en specifikation, der er let at spørge til.

Pladsen. Mål både gulvareal og højde, og husk, at døren skal kunne åbnes. En kabine til to fylder som et mindre skab.

Ventilation. Rummet omkring kabinen skal kunne komme af med fugt fra sved og fra rengøring. Et badeværelse med udsugning er bedre end et kælderrum uden.

Drift og rengøring

Tør bænken af efter hver brug. Brug et håndklæde at sidde på, så trænger sveden ikke ind i træet.
Luft ud med døren åben efter brug.
Rengør med vand og et mildt middel. Undgå sæbe med stærk duft, for træet suger den til sig.
Slib let, hvis der kommer pletter. Træet må ikke lakeres eller olieres, med mindre producenten anviser det.
Tjek elforbruget. To kilowatt i en time koster det samme som at have en elradiator kørende, og det tal er værd at kende, hvis man bruger kabinen dagligt.

I et spa eller derhjemme?

Derhjemme giver adgang uden planlægning, og det er det, der afgør, om den bliver brugt. Den store fordel er den lave tærskel: efter omkring femten minutters opvarmning er du i gang.

I et spa får man som regel flere former i samme besøg, altså sauna, dampbad, bassiner og køling, og det er en anden oplevelse end en kabine alene. Skal man prøve infrarød for første gang, er det også her, man kan finde ud af, om formen overhovedet er noget for en.

Et godt råd: prøv det tre-fire gange i et spa eller et center, før du køber. Mange opdager, at de foretrækker den traditionelle sauna, når først de har prøvet begge, og det er en billig måde at finde ud af det på.

Varme og kulde: kontrasten der gør forskellen

Den del af saunakulturen, der oftest springes over herhjemme, er afkølingen. I finsk og nordisk tradition er den ikke en afslutning, men halvdelen af oplevelsen.

Princippet er enkelt: varmen udvider blodkarrene, kulden trækker dem sammen, og vekslen mellem de to giver en markant anden fornemmelse end varmen alene. Mange beskriver det som den egentlige effekt, og det er også det, der giver den karakteristiske ro bagefter.

I praksis ser en runde sådan ud: varme til man har fået nok, derefter afkøling i koldt vand, under en kold bruser eller blot i frisk luft, og så hvile til pulsen er nede, inden næste runde.

Med infrarød er kontrasten mindre udtalt, netop fordi udgangspunktet er mildere. Det gør det til en god indgang for den, der ikke bryder sig om ekstremer, og det gør samtidig, at man går glip af noget, hvis man aldrig prøver den kraftigere version.

Forsigtighed. Springet fra varmt til iskoldt belaster kredsløbet, og det er præcis dér, hændelser sker. Har man hjerteproblemer eller højt blodtryk, er kontrolleret afkøling i luft det rigtige valg frem for iskoldt vand.

Sådan indretter du et hjemmespa omkring kabinen

En kabine alene er en kabine. Det, der gør den til noget, man bruger, er det, der står omkring den.

Et sted at køle af. Adgang til en bruser eller til frisk luft inden for få skridt. Skal man gennem et helt hus i badekåbe, bliver runderne til én tur.

Et sted at sidde bagefter. Det er her, roen indfinder sig, og det er den del, folk husker.

Lys, man kan skrue ned. Skarpt loftslys ødelægger det hele. En lampe med varm tone eller et par stearinlys uden for kabinen ændrer oplevelsen mere end nogen tilvalgsfunktion.

Håndklæder nok. Et at sidde på, et at tørre sveden med, et til bagefter. Per person.

Vand inden for rækkevidde. Banalt og det oftest glemte.

Man behøver ikke et helt wellnessrum. To kvadratmeter omkring kabinen med et sted at sidde og et sted at køle af rækker til, at det bliver en rutine frem for en engangsinvestering.

Spørgsmål vi får

Sveder man mindre i en infrarød sauna?

De fleste sveder mindst lige så meget, bare langsommere og over længere tid. Det er en af grundene til, at sessionerne er længere.

Kan jeg tabe mig af det?

Nej, ikke på nogen meningsfuld måde. Vægttabet under en session er væske.

Er det bedre for huden?

Varmen øger blodgennemstrømningen i huden, og mange synes, at huden ser friskere ud lige efter en tur i saunaen. Varige effekter er ikke veldokumenterede. Uanset hvilken type sauna du bruger, så husk fugtighedscreme bagefter.

Hvor lang tid før jeg mærker noget?

Afslapningen kommer typisk efter ti til femten minutter. Effekt på søvn og restitution melder folk om efter nogle ugers regelmæssig brug.

Kan jeg bruge telefonen derinde?

Varmen er hård ved batterier og skærme, og mange producenter fraråder det. En højttaler uden for kabinen er den enkle løsning.

Skal jeg være nøgen?

Derhjemme bestemmer du selv. I fællesanlæg følger man husets regler, og der er stor forskel mellem lande og mellem steder.

Prisen: hvad der er værd at betale for

Spændet mellem den billigste og den dyreste kabine er stort, og en del af forskellen ligger på steder, man ikke ser.

Det, der er værd at betale for: panelernes antal og placering, så varmen rammer ryg, ben og sider frem for kun brystet. Træets kvalitet og samlingernes udførelse, som afgør, om kabinen knirker og slipper varme efter et par år. Styringen, som skal være til at forstå uden manual. Og garantien, især på paneler og elektronik.

Det, der oftest er tilvalg uden værdi: farvelys i mange programmer, indbyggede højttalere af beskeden kvalitet, og markedsføringsbegreber om særlige bølgelængder uden en specifikation bag.

Driften er værd at regne på, før man køber. En kabine på to kilowatt brugt fire gange om ugen i en time bruger omkring otte kilowatttimer om ugen. Gang det med din elpris, og du har den løbende udgift.

Og en overvejelse, der sjældent nævnes: en kabine optager plads i mange år. Det er lettere at finde pengene end at finde kvadratmeterne, og det er som regel pladsen, folk ender med at fortryde.

Kort sagt

Infrarød sauna varmer kroppen direkte ved 45 til 60 grader i 20 til 45 minutter, hvor en finsk sauna varmer luften til 70 til 100 grader i korte runder. Den er hurtigere at varme op, lettere at installere og mildere at sidde i.

Den er afslappende og en mild belastning af kredsløbet. Den udrenser ikke noget, og den giver ikke vægttab. Drik vand, sid tæt på panelerne, og prøv den et par gange ude, før du køber en hjem.